Jeg fik min første trompet da jeg var 15 år, og modtog undervisning fra to fantastiske lærere, Ole Andersen fra     Radio Symfoniorkestret og Søren Emtoft fra Det kongelige Kapel. Igennem årene spillede jeg alt fra rock til pop til jazz med bl.a. Danseorkestret, Klyvers Big Band og i Cirkus Benneweis.


Der var også musik i andre medlemmer af familien og jeg rejste efter min bror Anders Gaardmand, som er saxofonist, til New York. Det var her al den musik jeg lyttede til som barn kom fra og et eldorado for en musiker. Jeg spillede med forskellige orkestre mest jazz og rhytm’n blues og fik senere en del legater som jeg brugte til undervisning hos bl.a. Woody Shaw, en utrolig jazztrompetist samt musikpædagog og trompetskoleforfatter Carmine Caruso

Danmark kaldte, og jeg vendte hjem efter 5 år. Mine prioriteter havde forandret sig, og jeg valgte at søge ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Der afsluttede jeg min uddannelse som musikpædagog (AM’er) i år 2000 med bl.a. babymusik som speciale. Jeg modtog undervisning fra trompetisterne Thomas Fryland og Lars Tågeby.


Siden jeg afsluttede min uddannelse har jeg arbejdet som trompetlærer og musiklærer på forskellige musikskoler (Vallensbæk Musikskole, Gladsaxe Musikskole, Københavns Musikskole, Hillerød Musikskole) LOF, HOF, Børneskolen, div. biblioteker, samt div. vuggestuer og børnehaver i København og omegn. Jeg har været selvstændig med Lines Musikskole siden 2005 og den holder i dag til i mit nye sted Det Lille Musikhus, hvor jeg bl.a. åbnede dørene under Jazzfestivalen med koncerter for børn og voksne. Jeg har i mange år lavet musikalske kurser for pædagoger og jeg har nu lavet en efteruddannelse Musical Method.


I mit tidligere musikalske virke drømte jeg aldrig om at undervise, og slet ikke børn. Min mor (Vibeke Gaardmand) startede det første børneteater i Danmark (Det Lille Teater) da jeg var 8 år, og jeg følte måske derigennem at jeg havde fået nok af børn. Og hvad gør’ jeg nu? Nu sidder jeg her og ganske simpelt elsker babymusikken og bruger masser af ting jeg husker fra teatret.


Under tiden på konservatoriet var det ofte som om jeg genlevede min barndom igennem musikken. Det var fantastisk. Jeg opdagede også hvor dejligt det kan være at lære igennem musikken.

Musikken er et sprog, og mit redskab hvorigennem jeg kan være med til, udover at give børnene (og de voksne) gode oplevelser, samtidig stimulerer og udvikler børnenes intelligenser, evner og fantasi med forøgede kompetencer og livskvalitet som bonus.

Valdemar har gået til trompet hos mig fra han var 5 år, han er nu 15. Han spillede allerede dengang super godt efter noder og dansede imens han spiller blues. Love ya........

                                        Curriculum vitae  -   Line Gaardmand



Projekter/rejser etc.


2015-2011

            Musikalske børn/voksen workshops under Kulturårets åbning i Beijing ,DK/Kina 2014

      The Little Musichouse projeket støttes af udenrigsministeriet/eksportrådet/de kreative industrier i Kina med bl.a. juridisk hjælp i forbindelse med bl.a. mærkevare/logo beskyttelse osv.

Maj 2013 studierejse til Dallas Texas hos ”Kindermusik” , en amerikansk franchise musikformidling for børn.

I okt. 2012 inviteret til Beijing af Ms. Zhang Yu Tong- YINGBEI Century Culture and Arts og Mr. Zhao Jia - China Central Television (CCTV) og selvstændig entrepreneur. Der var arrangeret en salon/reception og jeg holdt foredrag om min metode med efterfølgende sessions med egne sange og sanglege for kinesiske børn. Kineserne vil have The Little Music House i Kina.

I sep.2012 er jeg host for de samme kinesere og sammensætter et visit program så de ud over mig kan se mere af vores danske tradition for musik med børn i grupper, som de ikke kender.

Martin Røen fra Denmark in China/Swinging Europe skaber forbindelsen mellem mig og et kinesisk filmhold under Jazzfestivalen 2011 i Det Lille Musikhus. De filmer med stor begejstring, under en session, til et musikprogram for børn (happy children channel) på CCTV - China Central Television.

På Cuba med min musik, laver sessions med cubanske børn hos piano professor Hortensia Upmann / Conservatorio Amadeo Roldan

Samarbejde med Gladys Ayllon fra ICAP (Cuban Institute for Friendship with People) med henblik på at lave min musik i lokale institutioner. Læs mere:

http://www.detlillemusikhus.dk/ny/iweb1/World_Wide.html

Det Lille Musikhus er Venue under Copenhagen Jazz Festival 2011, med babymusik Sessions for første gang under jazzfestivalen.

Børnekoncerter med Lines Orkester(baby-5-6 år) bl.a i Kgs. Have under jazzfestival og i Toldkammeret

Åbner i 2011 Det Lille Musikhus i Brolæggerstræde med musikalske kurser og sessions for børn og voksne.

_______________________________________________________________________


Udgivelser


2012:

Arrangerer, producerer, komponerer og tegner til første CD udgivelse med egne sange for børn. ” Hvem si’r man ikke kan danse til jazz” .

Line Gaardmand. (v og flg horn) Ben Besiakov (p),Jacob Andersen(perc), Anders Gaardmand(s,fl.), Jacob Christoffersen,(p) Jonas Johansen(tr), Per Gade. Mads Kjølby(g). Ole Skipper(b). David Besiakov(tr), Oscar Alvarez Rifbjerg(p).

_______________________________________________________________________


Legater:


2013-15

               Arbejdslegat Kodas nationale midler

               Dmf. og Denmark in China legat til Musikalske børn/voksen workshops under Kulturårets åbning i        

               Beijing ,DK/Kina 2014

               Det Lille Musikhus støttes af Kulturstyrelsen og Kbh kommune til koncerter under jazzfestivalen

2012:

De kollektive rettighedsmidler til CD produktion

Dansk Musikerforbund til dygtiggørelse (sang)

Dansk Artist forbund til Cd produktion

2009:

Arbejdslegat Kunstrådet

1984:

Knud Højgård, studier i USA

Statens Kunstfond, studier i USA

Tips og lotto midlerne

_______________________________________________________________________


Uddannelse


2000- 1996:

Dimmiterer fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som musikpædagog /AM

Trompetlærere på DKDM: Thomas Fryland og Lars Tågeby. Speciale Babymusik og ensembleledelse


                                                                         

1980-76:

Trompetundervisning fra trompetist i Det Kongelige Kapel, Søren Emtoft.

Kursus på Brandbjerg ved bl.a. Davis Murray

                                                                                  


1982-81:

Trompetundervisning hos solotrompetist i Radiosymfoni orkestret og lærer på DKDM Ole Andersen

Konsultationer hos trompetisten Palle Mikkelborg.

Kursus i Sverige med den italienske trompetist Enrico Rava og den engelske trompetist Kenny Wheeler.

Kursus i Østrig (Graz) med trompetisterne Ack Van Royen, Chuck Findley, Gary Grant og Lee Harper

Undervisning i klaver hos Birgit Gürtler Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) og hørelære hos docent på DKDM Birthe Skou


1989-84: bosat i New York

Studier i New York hos den amerikanske trompetskole forfatter (Calistenics), og musikpædagog Carmine Caruso

Konsultationer i New York hos jazztrompetist Woody Shaw

_______________________________________________________________________



Orkestre og div. fra 2015 – 1977

            Spiller med eget band bl.a DR byen og børnejazzklubben.

New York Bands: Holmes brothers, Louvinas blues Band, The Uncommon jazz ensemble. Spiller med totalteatret Bread and puppet theater.

Smågrupper med bl.a. Jacob Andersen, Marylin Mazur, Anders Gaardmand, Jens Haack, Ben Besiakow og Jacob Groth.

Trompetist i Klyvers Big Bang i Århus under ledelse af bl.a. Ole Kock Hansen, Palle Mikkelborg, Thad Jones, Butch Lacy og Frank Foster.

Trompetist i Cirkus Benneweis.

Medstarter og trompetist i funk og soul gruppen ”Soul Service” senere ”Love Construction” med bl.a. Søs og Lars Fenger.

Medlem af rockgruppen Centari, Second hand blues Band”, Immitations og salsa orkestret Cumbia Del Festival.

Indspilning af ballet musik og teater musik til Det Kongelige teater af Bo Stief.

Plade indspilning med poporkestret ”Danseorkestret” og Centari

Medlem af Musikvidenskabeligt Instituts Bigband.

Medlem af Jernbanernes harmoniorkester

Trompetist ved korkoncerter under ledelse af John Højbye.

Medlem af Hexehyl kvinde Bigband i bl.a. Norge og Roskilde festival

Indstillet som medlem af European Youth jazz Orchestra

  Brolæggerstræde 14 b. 1211 Kbh.K     Info: Line: Tlf. 26271791    kontakt@detlillemusikhus.dk